Max Linder

 

   »Worlds Magasin« har lige efter Krigens Udbrud interviewet den berømte franske Filmkomiker, hvis borgerlige Navn er Gabriel Leuville, der har givet Bladet en Oversigt over sit Livs Historie. Journalisten fandt Mr. Linder i hans henrivende Vila ved Marues Bred i den maleriske By Varennes, hvor alt den Gang var lutter Fred og Idyl, men hvor Krigen nu har raset og trampet alt under sin Hov.

   Den 29aarige Skuespiller, som er kendt over hele Verden, er stadig Ungkarl, han har fuldstændig helliget sig Arbejdet, men har jo unægtelig ogsaa faaet en Del ud deraf.

   »Som lille Dreng saa jeg en Gang et Mester Jakelteater,« fortalte han, »jeg var da 4 Aar gammel, og fra den Stund stammer min Længsel efter Scenen.

   Som Skoledreng i Bordeaux var jeg Nummer 1 i Skolen i Deklamation, medens jeg i de andre Fag var mindre fremtrædende, og nogle Aar senere gik jeg til Charles L. Bargy, Comedié Françaises daværende Sekretær, og opnaaede, at jeg fik Lov at begynde mine Studier ved dette ærværdige Teater.

   Men i Længden var min Plads ikke der, hvorfor jeg gik til Theatre des Varietés, hvor jeg i Begyndelsen kun fik stumme Roller. En Aften var jeg ved at revne af Misundelse, thi Tenoren lob rundt med et Brev, hvori Brødrene Pathé bød ham 100.000 francs for at synge paa Grammofonplader.

   Men den ler bedst, som ler til sidst.

   En Dag fik ogsaa jeg el Brev, underskrevet »Pathé fréres«:

   »Min Herre,« stod der, »vi har i Gaar lagt Mærke til Dem blandt Statisterne. De ejer 100,000 francs i Deres Blink med Øjnene, vi byder Dem det dobbelte af denne Sum, hvis De helt overgaar til vor Fabrik.«

   »Jeg vil nu tale om mine økonomiske Resultater, thi alt hvad der hidindtil har været skrevet om disse, har været vildledende.

   Hos Pathé har jeg en Gage paa 350,000 francs om Aaret. Denne Kontrakt gælder dog kun for 8 Maaneder af Aaret, og paa de resterende 4 kan jeg tjene meget mere.

   Min sidste Tourné til Rusland gav mig 3000 francs pr. Dag over et Tidsrum af 3 Maaneder. Min næste Tourné gav mig 120,000 om Maaneden.

   Jeg ikke alene skriver alle mine Filmstykker selv, men indøver dem ogsaa med min Troup, og er saaledes Direktør, Regissør og Skuespiller i én Person.

   Og dette ér absolut ikke nogen sinecure — tværtimod.

   Jeg maatte hoppe i Vandet fra høje Broer, paa to Dage lære mig at flyve med et Hydroaeroplan, ride paa vilde Heste, i Madrid maatte jeg endogsaa deltage i en Tyrefægtning og personlig støde en vild Tyr ned. Men jeg elsker disse Æventyr. Jeg holder mit Liv i mine Hænder under hvert farligt Eksperiment, men jeg er Fatalist og ved, at man kan, hvad man vil. Jeg frygter intet.«

   Skønt kasseret paa en tidligere Session meldte Max Linder sig straks som frivillig, da Krigen brød ud, og efter at have overvundet en kraftig Brystsygdom blev han sendt til Fronten og saaret af en Geværkugle. Da han atter var bleven rask, overtog han den meget udsatte Post som Fører paa et Motorkøretøj, der befordrede Depecher.

   Under denne farefulde Tjeneste skete en Kollision, da han med fuld Fart drev sit Køretøj frem med slukkede Lanterner, og Max Linder slyngedes ud af Vognen og blev taget op i meget lidende Tilstand.

   Han udskreves nogle Maaneder senere som Invalid for den nærmeste Tid, lidende af indre Skader, men alligevel menes der, at han vil komme sig helt og stadig være i Stand til at spille for Pathé.

   Ved at deltage som frivillig i Krigen har Max Linder nu bevist, at han end ikke frygter selv de aller farligste Æventyr, og trods gennemgaaede Strabadser og Lidelser har han bevaret sit sorgløse Humør til Glæde for alle Venner og Beundrere. (Filmen, 15.3.1916)